onsdag den 30. januar 2013

Dagens salat: 3 x kål

Det er ingen hemmelighed, at jeg er vild med salater.. og kål:) Jeg synes at kål gør en fabelagtig base i en salat. Det er sprødt, smager skønt, fyldt med fibre og mætter.
Så fra nu af vil jeg poste 'Dagens salat', da der er såå mange dejlige salater. Salat er altid en stor del af mit aftensmåltid og skønt dagen efter til frokost med et par kyllingedeller..

Her er så den første..:)

3x kål
Til 4 personer
- eller til 2 og så er der også til frokost dagen efter

Alle salaterne laves på slump, så fornem dig frem til hvor meget eller hvor lidt..

1 stor håndfuld grønkål, groft hakket
1 stor håndfuld rødkål, fint snittet
2 stor håndfuld spidskål, fint snittet
2 dl  spirer
2 dl groft hakkede pekannødder - eller valnødder
1 grape i fileter og saften fra 'resten' presses over kålen
2 appelsiner i fileter også her bruges saften over kålen
1 æble i tynde både

Skær det hele ud og pres saften fra grape og appelsinerne ud over.
Hvis du ikke har lyst til at bruge tid på fileter, så skær i stedet i tern.

Server med en dejlig dressing - eksempelvis denne her:

Yndlingsdressingen--> 'Grov sennepsdressing'

I et glas røres:
2 spsk grov sennep
3 spsk god olie
1 spsk æbleeddike
1 spsk honning

Hæld dressingen over lige inden den serveres eller gør det under maden - dressingen gør kålen en smule slatten, så vent og nyd den sprød..:)

Jeg plejer at snitte ekstra kål og opbevare det i en lufttæt beholder i køleskabet, så der er til de næste dage.

2 kommentarer:

  1. Mmh, elsker også kål - spiser det også flere af ugens dage, pandestegt, dampet, i suppe eller råt - synes det er lige skønt hver gang ;D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaaah KÅl KÅL KÅL..:D Der kommer mange flere salater med kål..!!

      Slet